Multer på stenrevet

wpid-wp-1419008586677.jpeg

 

Lige nedenfor huset ligger der et lille frækt stenrev hvor der i juni til oktober er både mange havørreder og multer.

Denne multe blev fanget med harpun på 2 meters dybde ca. 80 meter fra land. Multen vejede 3 kilo og smagte godt på grillen samme aften.

Opskriften findes her:

1 sprællende friskfanget multe

En håndfuld krydderurter

En del smør

En udsprøjtet citron

Sydesalt fra en ø længere nordpå

Staniol

Multen renses og beundres. Maven fyldes med smør, krydderurter, citron i skiver og salt. Fisken kysses farvel og pakkes godt ind i staniolen. På grillen med den og så er det bare at vente med tålmod.